Hej folkens

Lige da nogle af jer var blevet glade for at kunne læse ord fra mig, holdt jeg op med at dele ud af dem. Min intention med bloggen var at inspirere og opmuntre folk til at skabe, leve og glædes. Det var I flere, der tog til jer, og jeg holdt mig tilbage.
Efter et meganegativt indlæg om mit syn på min krop, mistede jeg helt modet.
Hvor var glade, positive Cecilie lige blevet af?
Min kæreste og mor har brugt en hel del energi på at få mig tilbage til mig – hver evig eneste gang jeg har talt ned om og til mig selv.
Jeg er træt af det, de er sikkert også trætte af det, og det er ikke sjovt at gøre sig selv og andre trætte.

Derfor! Tilbage til udgangspunktet. Tilbage til Silden med en glæde til sig selv, livet og verden – og alt hvad det så ellers indebærer. Jeg har været ”kendt” for at være smilende, positiv og glad nærmest uanset hvad, og jeg savner at være det.

Velkommen til en ny omgang ord på skrift.
Det negative indlæg er slettet, jeg er blevet gladere og en smuuuule bedre til at tale pænt om og til mig selv.
Men jeg er ikke i mål. Jeg vil dele ord, tanker og billeder med jer, der læser med. Og jeg håber på at leve op til mine egne standarder: ”Smil til verden og verden smiler til dig” og ”You must be the change you wish to see in the world”.

I kender sikkert godt til det med at være liiidt for negativ. Det er også helt ok. Man kommer bare ikke rigtig nogen vegne med at være negativ omkring sig selv.

Hvordan kommer vi så videre?
Jeg ønsker at være et godt eksempel for andre. Gå i front når det kommer til at være glad og se lyst på tingene. Idéerne har været mange, og jeg har i første omgang valgt en ”hvad er godt ved mig?”-metode.

Jeg håber på at få jer til at tænke godt om jer selv. Tale godt om jer selv. Tale godt til jer selv.

”You must be the change you wish to see in the world”.

Jeg starter med mig.

Min yndlingsting ved mig er, at jeg er mig. På mange punkter. Og ja – jeg har tænkt mig løbende at dele ud af den glæde, der er ved at være sød ved sig selv.
Jeg håber, det lykkes, men jeg vil også være ærlig, når jeg synes, det ikke gør.

Lige til højrebenet ligger at være tilfreds med min mås. Den har fået mange komplimenter gennem tiden, og den er herved blevet utroligt glad for at være, som den er. Fyldig, rund og dejlig. Ikke trænet, behageligt blød, et kønt syn.
Meeeeeeeeen det er altså lidt upassende at dele et billede af min popo, hvorfor jeg rykker videre til noget andet, der sidder lidt højere på kroppen. Nemlig helt oppe på hovedet.

Blandingen af min mors og fars gener har givet mig en manke, der kan alverdens ting. Håret han være fladt og glat, utroligt blødt, filtret, vildt, bølget – nærmest krøllet, prinsesseagtigt med fald osv.
Det er skønt at have mange muligheder for fri leg, når man nyder forandring og kreative processer, som jeg jo gør. Jeg kan stort set sætte det, som jeg vil, og det makker som regel ret.

Vil I se, hvordan det ser ud i dag? Værsgo.

Hvad kan I godt lide ved jer selv? Jeg vil elske, at I deler det med mig. Og at I bliver opmærksomme på, hvor dejlige, I helt sikkert er – på en eller anden måde.

Kram, smil og positive vibes herfra

Nå. Bloggen har ikke været så aktiv, som jeg havde sat mig for, at den skulle være. Jeg har haft ting at se til og nye idéer på tapetet, som jeg var nervøs for at fortælle om i fare for at jinxe dem.
Den ene plan er bekræftet, og jeg er SÅ glad for at kunne dele det med jer, der læser med.

Kender I til HGS? HG Student. En handelsgrunduddannelse man kan tage på 10 uger på f.eks. Niels Brock, hvis man allerede har taget en studentereksamen eller HF.

Jeg googlede og googlede i håbet om at finde noget interessant at tage mig til. Job, uddannelse, whatever. Det var der, jeg faldt over denne smarte form for uddannelse. Jeg begynder til november og afslutter til februar, og det står mig derefter frit for, om jeg vil i praktik i to år og færdiggøre uddannelsen, eller om jeg vil lave noget andet i en periode og så gå tilbage til praktikken.
En af de retninger, man kan gå i, er eventkoordinering. Det lyder helt vildt spændende, idet man kan være med til at stable store, vigtige, interessante arrangementer på benene. Man kan få lov til at bruge både sin kreative og logiske sans og blive udfordret, samtidig med at man skaber noget fedt for andre.
Det være sig f.eks. bryllupper, fester osv.

Derudover er denne uddannelse i perfekt overensstemmelse med, hvad jeg måske vil lave som ergoterapeut. På HGS lærer jeg redskaberne til at skabe min egen virksomhed og iværksætte idéer.
Dette er meget relevant, hvis jeg vil starte min egen virksomhed inden for ergoterapi.

Fremtiden går sjældent som planlagt, og det passer mig egentlig fint. Med andre veje, nye oplevelser og udfordringer følger nye bekendtskaber, flere kompetencer og en større horisont.

Hvad vil I gerne lave i jeres fremtid? Hvem vil I være?

Du kender det godt. I folkeskolen når de spørger, “Hvad vil du så være”, og det ikke er nok at give et svar, næh nej, man skal også lave collager og til samtaler osv. Fra, hvad?, 7. klasse af?
Jeg kan huske, at det skræmte mig helt vildt. Hvorfor havde vi lige pludselig så travlt?
Jo, jeg kunne da godt give nogle svar på spørgsmålet: Skuespiller, sanger, forfatter, designer.
Tiden gik og virkeligheden bankede på. Jeg blev bedt om at vælge en uddannelsesretning.

De fleste (alle) rådede mig til at tage en helt almindelig studentereksamen på et helt almindeligt gymnasium. Hmm. De, der kender mig, ved, at jeg ikke bryder mig så meget om almindeligheder. Det bliver så hurtigt kedeligt.
Jeg var så heldig, at min mor og familie forstod mig, og jeg blev sendt på efterskole. Her lærte jeg, at man kan lave alt muligt andet gøgl end at gå den slagne vej gennem uddannelsessystemet. Godt nok søgte jeg ind på et gymnasium, men det var mest, fordi jeg følte et pres fra omverdenen, og da jeg blev optaget, kunne jeg hurtigt mærke, at det skulle jeg i hvert fald ikke.

Hvad gør man så?

Min mor hev fat i min gamle idé om at blive designer og tilbød mig et ophold på Textilskolen i Holte (en forberedende designskole). Det var et vildt sted, ganske inspirerende; dog fandt jeg det ikke passende for mig på det tidspunkt og endte forløbet efter et 5 måneders kursus. Af vigtige ting lærte jeg dog at tænke ud af boksen og følge min egen mavefornemmelse frem for andres idéer om, hvad jeg skulle lave.

Tømrer (mig… tømrer… hahaha) og snedker var også nogle fag, jeg – gennem min tid på efterskolen – havde overvejet. Jeg er vild med træting, duften af træ og seje maskiner, der kan bearbejde og forme træet på alle mulige tænkelige måder.
Så da jeg søgte om en plads på musiklinjen (grundet tidligere idé om at synge), og der ikke var plads, var jeg hurtig til at sige ja til tilbuddet om at begynde på Service og Vedligeholdelseslinjen, der var på vej til at blive Træ og Håndværkslinjen.
Der var jeg i to måneder og lærte nogle anderledes ting – såsom at bygge en stol og renovere døre og vinduer.
Det var skægt men ikke hvad jeg ville, så da jeg fik et job i et bageri, hvor jeg kunne få erhvervserfaring og tjene mine egne penge, stoppede jeg forløbet på skolen.
Jobbet gik ikke som ventet, så jeg var nødt til at sige op og havde da ikke noget at tage mig til.
Gamle mennesker og at hjælpe dem interesserede mig, så jeg tilbragte lidt timer på et plejehjem som frivillig, men al den ensomhed på vej mod døden, der var omkring mig, kunne jeg simpelthen ikke holde ud, så jeg holdt op igen på trods af et par gode oplevelser med nogle beboere, en hyggelig sommerfest og søde medarbejdere.

Der stod jeg så på bar bund. Anede ikke hvad pokker jeg skulle tage mig til.
Min mor var klog og sagde, at så længe jeg ikke vidste, hvad jeg ville, så burde jeg tage en HF.
Hvis jeg sagde, “Jeg tager til Paris og bor og arbejder”, så havde hun støttet mig i det, men der var ingenting, jeg rigtig ville, så hun mente, det var på sin plads med en uddannelse, jeg reelt kunne bruge til noget.
Set i lyset af at min mor havde givet mig en god opvækst, efterskole og Textilskolen, tænkte jeg, det var smart at lytte til hende.
Det viste sig at være et klogt træk, idet jeg i sommers blev student med fine karakterer og nye venskaber.

Tiden på HF fik mig til at overveje min fremtid. Mit største ønske, som jeg var længe om at fortælle nogen, er at blive mor. Få børn med en mand jeg elsker og som elsker mig. I min optik har børn brug for tryghed, rolige omgivelser og deres mor de første år, hvorfor det ville passe mig helt fint at være hjemmegående i denne tid.
Denne tanke kan jeg dog godt se det noget usikre i, da man jo ikke ved, hvad fremtiden bringer, og jeg ikke vil have børn lige nu, ej heller være hjemmegående lige nu.
Derudover er det fjollet at risikere at stå uden ingenting, hvis nu man ender med ikke at være sammen med børnenes far.

Jeg granskede min verden af idéer og ug.dk og fandt frem til at kombinere mange af de ting, jeg holder af i én og samme uddannelse.
Jeg er kreativ, hjælpsom, fuld af idéer, omsorgsfuld og har en enorm lyst til at ændre noget for nogen, gøre en forskel og gerne skabe noget. Se hvordan mit arbejde gør andres liv bedre. Og dermed mit liv bedre.

Ergoterapeut er formentlig det endelige svar på spørgsmålet, “Hvad vil du være?”. I hvert fald for en stund.

Efter 13 års uddannelse og diverse kurser er jeg nu gået hen og blevet arbejdsløs og in between tidligere skolegang og kommende studie til ergoterapeut.

På grund af denne omstændighed har jeg ikke meget at lave – andet end selvfølgelig at skrive et utal af jobansøgninger, sende dem afsted og vente i spænding på svar.

Jeg overvejede min situation og besluttede mig for at blive lidt mere seriøs omkring min yndlingshobby: AT SKRIVE. Dernæst måtte jeg så overveje:

Er der nogen til at læse mine skriverier?

Vil folk finde mig interessant?

Min konklusion blev: Fuck it, jeg gør et forsøg. Det værste, der kan ske, er, at jeg er back to scratch.

Så…

Velkommen til min verden.