Perlehuse

Kender I det, at man har en hel masse kreative ting liggende, som man ikke får brugt?
Det gør jeg! Og jeg har fx mange flotte perler liggende.
Dette er blot et lille udsnit af den store samling, jeg har.
image

Idéerne kommer tit til mig, men det er ikke altid, jeg får gjort noget ved dem. Slet ikke hvis jeg udskyder projekterne.

I dag var jeg så i Søstrene Grene (åh, hvor kan man i øvrigt få vildt mange lækre ting der) og stødte på nogle fine små pyntehuse i kork. Jeg fantaserede mig straks frem til at pynte dem med nogle af alle de mange perler, jeg jo i forvejen har.
3 stk kork-huse røg ned i min kurv.

Derudover købte jeg nogle små lærreder, som jeg også tænker at pynte med perler. Motiverne og motivationen skal bare lige komme til mig.

Tilbage til kork-husene. Det ene af dem har jeg lige brugt en time eller to på at lime perler på, og selvom det er blevet lidt skævt her og der, synes jeg resultatet er fint.
Se for jer selv…
image

image

Følg med igen om nogle dage hvor jeg viser, hvordan man knytter flotte armbånd.

How to: En smartere måde at lave et billede på

Som lovet i går vil jeg lave et indlæg, hvor jeg fortæller, hvordan man på en smartere måde kan lave et billede, hvor intet af papiret går til spilde.

Alt du skal bruge er:
– Hobbykniv
– Skæreunderlag
– Flot papir
– Dobbeltklæbende tape
– Noget at tegne med

Først lægger du et papir foran dig (det papir der skal udgøre teksten). På det papir tegner du, lige hvad du ønsker, der skal være på det.
Derefter skærer du bogstaverne ud – sørg for at papiret ligger på skæreunderlaget.

Når du har gjort dette, sidder du tilbage med en hel masse bogstaver OG et stykke papir du har skåret bogstaverne ud fra – en slags skabelon.

Bogstaverne klistrer du på et nyt stykke papir, sådan som du vil have, de skal sidde.

Skabelonen klistrer du på et andet nyt papir, som kommer til at udgøre baggrunden – altså står teksten nu med en anden farve/et andet mønster på et nyt stykke papir.

Hvis du ikke lige kan samle brikkerne til, hvordan det puslespil så kommer til at se ud, får du her et billede.
Færdig

Stil endelig spørgsmål i kommentarfeltet, hvis der er noget, du er tvivl om.

God arbejdslyst!

How to: At kreere et billede

Efter mit seneste indlæg, hvor jeg viste to billeder, jeg havde lavet, er det blevet efterspurgt, hvordan jeg helt præcist gør.

Det vil jeg skrive om i dette indlæg, der dog bliver kort, idet det er meget simpelt at kreere et lignende billede.

Der er flere forskellige måder at gøre det på og på nedenstående billede, kan du se hvilke ting, du skal bruge.
Skrive (2)

Du skal bruge
– En saks (evt. en hobbykniv og dermed også et skæreunderlag… kan købes i hobby-forretninger)
– Noget at skrive/tegne med
– Dobbeltklæbende tape (kan købes i hobbyforretninger)
– Flot papir

Du kan lægge ud med enten at tegne bogstaverne og derefter klippe eller skære dem ud.
Alternativt – og lettere, synes jeg – kan du klippe bogstaverne ud uden først at tegne dem. Det er den metode, jeg har brugt for at lave billedet fra i går. IMG_7140

Derefter putter du dobbeltklæbende tape på bagsiden af dine bogstaver og sætter dem fast på papiret, der hvor du ønsker, de skal være. IMG_7141
IMG_7142

Så er det ellers bare om at komme i gang!

Glæd jer til i morgen hvor der kommer et nyt indlæg med to nye billeder lavet med en anden og endnu smartere metode, hvor papiret bliver udnyttet langt bedre.

You don’t stop playing because you grow old, you grow old because you stop playing

Kreativ udfoldelse er noget, jeg holder meget af. Dog med et par forudsætninger.
1. Det skal ikke være for omstændigt.
2. Det skal ikke være for dyrt.

For at forhindre en kreativ proces i at være for dyr, er det smart at bruge ting, man allerede har og kun kombinere dem med noget nyt, hvis man har brug for det.
Med en kreativ kasse fyldt med papir, lim, klistre-dimsedutter osv. har jeg ikke været langt fra at kunne lave mine egne plakater/billeder/hvad man så end vil kalde dem.
En tur i Søstrene Grene og Tiger kan hurtigt spice et projekt op, hvis man ønsker sjove eller flotte f.eks. mønstrede papirer.
Der har jeg været, og jeg fik mig noget lækkert papir til næsten ingen penge. Faktisk hele blokke.

Kloge ord er der mange af, og det vrimler med dem blandt mine facebookvenner og diverse sider, jeg følger.

Alt dette kan man mikse og nå frem til et fint resultat.

Jeg har på nogle timer klippe-klistret og er nået frem til dette. Det ser hjemmelavet ud, det ved jeg, men det er også helt okay, når nu det er – ja, hjemmelavet.
image1

Hvis man ikke lige ved, hvad man skal give en loved one i f.eks. fødselsdagsgave, kan jeg varmt anbefale at udfritte vedkommende for hans/hendes yndlingscitat eller motto og derefter lave en fin og personlig gave.

Det er et hit. Og så elsker folk, at man har brugt tid på at kreere noget for at glæde dem.