Perlehuse

Vild med pole dance

Jeg har nu været til pole dance to gange.
Den ene gang en prøvetime, den anden gang en rigtig time.

Prøvetimen var fantastisk. Skøn og varieret opvarmning der indeholdt både stræk og styrke. Opvarmning der fik en – ja – ordentligt varm.
Vi lærte en lille koreografi med simple ting på polestangen og lækre hertilhørende moves på gulvet.
Jeg var totalt bidt af det og helt høj på træningen.
Selvfølgelig skulle jeg have et medlemsskab. (Tak mor!)

Anden time. Den rigtige time.
Pyyyyh. Endnu engang skøn opvarming, men fy for fa’n hvor var det hårdt.
Jeg blev rigtig mindet om, hvor svag min krop er, og hvor lidt god jeg er til at løfte min egen vægt.
Det må have været sjovt at se på. Jeg prøvede dog så godt, jeg kunne, og jeg er sikker på, at jeg nok skal lære det på et tidspunkt.
Tålmodighed må være min allierede i dette nye projekt.

Det er meningen, at jeg skal træne mindst et par gange om ugen, hvilket det også bliver til i denne første uge.
Træning i går og træning på lørdag – yesyes.

Mht. at finde en træningsform, jeg kunne lide, har jeg haft mange udfordringer.
Jeg er tidligere danser, og elsker det, men jeg synes, at dansemiljøet hurtigt kan blive lidt for lukket og “lidt for meget” i det hele taget. Al den attitude samlet på et sted, pyyyyh. Sådan har det i al fald været de steder, jeg har besøgt. Jeg har ikke følt, at der var plads til nye ansigter, ikke følt at danseskolen var som en hyggelig familiefest, sådan som det var, dengang jeg gik på en gammel, familieejet danseskole, hvor alle talte med alle, og forældrene – uanset børnenes alder – var en stor del af danseskolens verden.
Derudover passer det mig ikke, når jeg skal noget fast hver mandag aften, så det udelukkede ligesom, at jeg kunne være på et dansehold fast.

Fitness har jeg også været forbi, men det bliver så hurtigt ensformigt og kedeligt – det føles som træning for træningens skyld.
Ikke spor sjovt.

Men pole dance! Det er for vildt.
Megasvært. En kæmpe udfordring.
Og pissesjovt.
Jeg glæder mig til at blive sej til det.
Det er i øvrigt super god funktionel træning, hvor flere af kroppens muskler bliver trænet samtidig. Helt uden at man bemærker det, fordi man hygger sig og fokuserer på at gøre tingene rigtigt. Fokuserer på at få det til at se flot ud, når man benytter polestangen til at lave diverse, flotte positurer.
Og så er det hårdt. Sveden pibler frem og man får blå mærker. Det er fedt. Prøv det.

Har I en yndlingsform for sport, I dyrker?

2

  • Inge

    Det lyder til at være en hård motionsform,
    Så husk nu at begynde lidt stille så du ikke får skader i skuldre.
    At en træning er sjov er den bedste motivator. god træning. knus Inge

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Perlehuse